Flere smæk

Smæk i numsen er et emne, der jævnligt dukker op i mit liv i Frankrig.

Vi praktiserer det ikke her i huset, men det hænder, at andre børn får en fessée og hyppigere at de får trusler om at få det, og dermed er det jo i vores liv. Det er noget, vi må forholde os til, at venner og venners børn får eller kan få.

Tirsdag blev denne ret diskuteret i Europarådet. Le Monde har i den anledning begået en lille tekst, og det er igen - som altid - overraskende, hvor mange franskmænd, der forsvarer denne ret, i forhold til mængden, der er imod. De er enten meget få. Eller også blander de sig ikke.

Jeg diskuterer det ikke længere ret meget med nogen. Det er alligevel en absolut blindgyde, hvor ingen forståelse er mulig. Jeg er alligevel ikke parat til at forlade mit standpunkt med så meget som en centimeter. Heldigvis er min mand og jeg enige, og vi havde ikke handlet holdninger af på dette punkt, inden vi fik barn.

De fleste, der ytrer sig, mener åbenbart, at det ikke er muligt at opdrage børn uden i hvert fald at have muligheden for at slå dem. Hvordan skal man ellers få børn til at spise deres aftensmad, spørger en af artiklens kommentarforfattere tilsyneladende helt seriøst.

En anden kommer ind på, hvordan pyskisk vold er lige så ødelæggende som fysisk. Det er jo rigtigt, og den oplever franske børn også i rigt mål. Hvis ikke i deres familie så næsten så sikkert som amen i kirken i løbet af deres skolegang eller fritidsaktiviteter. Det kan jeg jo skrive om en anden gang.

Læs også om smæk i numsen her.