Om tyggegummi og røget the

Blandt mine bedste souvenirs er dem, der smager.

Foran slikhylden i det engelske supermarked Tesco kom jeg pludselig i tanke om, hvor fantastisk en oplevelse det var at pakke de aflange små flade pakker med Wrigley's tyggegummi ud engang for mange år siden i London. Jeg var ni år og og på sommerferie England og Skotland rundt, og det tyggegummi var helt anderledes end de Jenka- og Shake-stykker, der ellers var in.

Jeg verpede straks tre store pakker tyggegummi over i min kurv til uddeling i den obligatoriske fødselsdagsslikpose sammen med lakridskonfekt, Jelly Babies og noget Cadbury's chokolade.

Thehylden er også et must, og jeg køber rigeligt ind af den røgede Lapsang the, som jeg smagte første gang hos en gymnasievenindes mor og har holdt af lige siden. Jeg kan stadig se det designerkøkken og -hus for mig, hvor denne morens røgede the stod på potten. Af og til kommer jeg i tanke om, at den findes, og så køber jeg straks rigelige mængder for at have til en tid. Sjovt nok sætter også min søster pris på denne the, der er speciel med sin røgede smag. Røget på samme måde som røget fisk.

Netop smags- og duftoplevelser skal være blandt de stærkeste indtryk, vi har, og disse to duft- og smagsfotografier står i hvert fald så tydeligt i min egen erindring, at jeg stort set kan genkalde mig rummet, som det var omkring mig, mens jeg smagte. Trods de 25 år imellem.

Og så er Wrigley's endda amerikansk, og man kan sikkert også få det overalt. Slikket er også globaliseret. Det er den røgede the også, den kommer trods alt langvejs fra, men der har nu været langt mellem de thepotter, den er landet i, i mit liv. Udover altså min egen og min søsters.