Den tredje kop strøg for fem minutter siden. 1000 stykker - mindst - på det hårdtslående klinkegulv.
Det må nu atter være nogenlunde trygt at have mig gående tæt på enhver form for porcelæn.
Men hvordan kan det være, at jeg i perioder kan smadre tre kopper på en uge, og i andre intet ødelægger i årrækker?
Det var desværre en af de nye kopper, der røg, i stedet for en af dem, der skulle have været baldret, før jeg egentlig havde lov til at købe nye.
2 comments:
Jeg havde et tidspunkt hvor jeg forlagde alting, simpelten smed alt væk. Så gik det over i mange år og nu er det lidt på vej tilbage. Gad vide om der er en form for universel cyklus for mærkelige og uheldige hændelser?!? Håber du kan få kopperne endnu, for de er da skønne.
Det er sjovt, at du nævner det med en universel cyklus, for lige præcis sådan kan jeg også af og til få mig selv til at tænke.
Det er som om visse hændelser kommer i serier som den ene ulykke, der sjældent kommer alene.
Post a Comment