Karakterfast

10 dage inde i vinterskoleferien gør jeg noget meget fransk.

Jeg graver sønnikes skoletaske frem og går i gang med at underskrive sider.

Hver gennemført side i hvert hæfte skal nemlig iføres signatur, så læreren kan se, at forældrene følger med. Vores maitresse er endda moderne, så vi behøver kun skrive under i hver ferie i stedet for hver dag eller uge.

Jeg tjekkede også sønnikes penalhus for blyantforsyning og tussernes farvestyrke, og så nåede jeg sørme frem til beviset på, at jeg nok ikke er så integreret, at det gør noget.

Sønnike er blevet evalueret i januar, viser det sig.

Ja, det er de andres små 1. klasser også og det endda i hele Frankrig. En stribe opgaver inden for læsning, skrivning, dikat, tekstforståelse, matematik og andre ting er blevet gennemført og karakteriseret, og jeg har ikke hørt en lyd om det.

Mindst af alt da fra hovedpersonen.

Tekstforståelsen er forresten ikke ret god. Jeg spørger mig selv, om han har misforstået opgaven, om de andre var bedre - se, det er fransk - eller om det i det hele taget er noget for 6-årige: At læse en tekst på 4 linjer og besvarer fem spørgsmål. Skriftligt.

Ved ik. Men jeg fik spidset blyanterne.