21 February, 2010

Brødets død

I dag var der ikke noget brød.

I går var der ikke noget brød.

Det er meget muligt, at der heller ikke vil være noget i morgen.

Naboen kom da også forbi for at vende problematikken med min svigermor, der med den daglige brødbils mulige endeligt har fået endnu et tema. De to andre er vejret og at det er koldt. Alle på landet taler om vejret. Hele tiden.

Intet brød er nyt, og det er lidt af en katastrofe. Hvad er man i Frankrig uden frisk baguette? Ja, jeg klarer mig fint. Vi spiser kun baguette af og til, men min svigermor har købt baguette hver dag i nu 78 år, så jeg kan godt forstå, hvis hun kan få svært ved at vænne sig til det.

I hendes landsby er der ingen butikker, og det har der ikke været længe. Men bagerbilen har holdt hende og de andre godt forsynet med baguette. Lige til nu. Tidligere kom der også både slagterbil, mejerivarebil og kolonial, men det er for længe siden slut.

Heldigvis har hun i forvejen bilen fremme for at købe ind i hvert fald fire gange om ugen, og vi andre må vel til at have brød med så. Vi bor nemlig i en civiliseret landsby med bager, der kun har lukket en gang om ugen.

4 comments:

Nille said...

Lol! Ja, en franskmand (eller kvinde), der ikke får sit daglige brød til maden... det går slet ikke!

Jeg kan også sagtens undvære - og jeg prøver at ignorere duften af friske croissanter om morgenen på vej til arbejde... det er nemlig for farligt!

Men det er synd, at alle de små handlende forsvinder - Frankrig har ellers bedre end andre lande kunne holde fast i dem!

Hav en hyggelig mandag :-)

Sol said...

Se, duften af friske croissanter finder jeg noget vanskeligere at ignorere end den af baguettes.

Heldigvis kommer jeg ikke forbi bageren på vej til og fra skole, og jeg kan godt holde mig fra at gå den vej,hvis jeg ikke lige har danske gæster på besøg.

Så har man nemlig lov.

Du har ret, det er trist, at det forsvinder. JEg synes nu stadig, at der er meget liv på landet her, når jeg sammenligner med det, jeg kender til landsbyer i Danmark.

Hvordan er det mon i Belgien?

Nille said...

Hej Solveig,

Jeg tror, at de mindre belgiske landsbyer minder meget om de franske. Men der findes måske ikke helt så små landsbyer som nogle af dem, jeg har set i Frankrig.

Min ex's morfar havde den lokale bar (ved siden af kirken) i en lille bitte landsby uden for Lyon. Der boede vel 200 mennesker - og mændene sad på baren; men da han døde var det umuligt at få solgt den. Så var der nogle unge smarte, der troede, at de skulle lave café med mad... men det gik jo slet ikke, da stamkunderne var vant til at betale vinen i gedeost, hvis der var lidt lavvande i kassen :-)

Men charme havde det da!

Sol said...

Jeg er enig.

Så små landsbyer findes kun i Frankrig.

Min svigermors landsby tæller 120 sjæle, så det kniber med at finde nok interesserede til byrådet.

Der er dog ingen bar. Her i byen er der 1.000 så der er hele to, hvoraf den ene dog har været lukket i seks år. Den anden ser man kun gamle mænd på, så efter min første umiddelbare entusiamse over den, har jeg i virkeligheden ikke haft den store lyst til at frekventere den.

I mellemtiden er det også gået op for mig, at det ikke nødvendigvis er velset, at kvinder kommer sådan et sted. Det kan man jo grine af eller lade være, men man må lige overveje sine skridt, når man bor et sted, hvor der er fri sladderret over alle informationer, og man trods alt gerne vil finde legekammerater til sine børn med mere.

Nå, men afsavnet er ikke så stort. Man må til gengæld gerne snuppe sig et glas eller fire - endda også før frokost - hvis det bare foregår privat. Ak ja.