Kunstnerhår

 

Fra mine første år i Frankrig har mænds hår fascineret mig.

Til frokost ekspederede mine yndlingsnyheder - med Elise Luchet - mig tilbage i en af disse tidlige iagttagelser:

Mænd må gerne bære vildt flagrende kunstnerhår.

Jean-Paul Farre her er selvfølgelig skuespiller, og det er hans job at ligne professor Tournesol eller en gal, genial pianist.

Men andre mænd, med mere almindelige jobs, optræder også af og til med uhørt langt hår. Ministre og filosoffer, d'accord, men franske bankfolk kan også have hår, hvis længde overskrider fem centimeter.

I fredags til Saint-Vincent her i landsbyen havde oplæseren af dagens tekst havfruehård til midt på ryggen kombineret med slidt læderjakke. Ham bemærkede jeg. Det er trods alt ikke hverdagskost her i le vignoble, hvor de andre børn i flere uger klassificerede en ny klassekammerat som pige, fordi han havde hår til skulderen.

Ministre, filosoffer, selv bankfolk, men hvem har nogen sinde hørt om en dansk bankmand med langt hår, der ikke var en dame? Jeg har i hvert fald ikke.