Mormors sorte sag til te

Min mormors tepotte er fra Huset med Bolignyt i Vejen. Den har brygget te i en menneskealder, og har fået både revner og ridser og krakeleringer i sin blanksorte overflade. Af bar brug, og så hedder det ikke længere slid men patina.

Den sorte tepotte er kun i brug ved særlige lejligheder.

• Fordi jeg passer på den
  
• Fordi dens skrøbelighed ikke egner sig til hverdagens hurtige og ikke altid lige velovervejede bevægelser.
  
• Fordi jeg er doven, og thebreve går stærkt. The derimod er et ritual.

Nu har jeg imidlertid fået to pakker forærende, som fordrer potten. Direkte fra Paris, hvor alting lissom er lidt mere gennemført lækkert end på landet.

EFter 150 år i branchen har brdr. Mariage tydeligt nok erfaring med emballering af le vrai luxe.

Alene at pakke posen med to dåser the ud er en oplevelse.

Værs'go:

Inde i posen befinder sig en anden pose af den type, theen normalt befinder sig i. Den er lukket med brødrenes segl i form af et klistermærke - trods alt - og et lille silkebånd med deres navn.

Indeni befinder sig to æsker, der hver indeholder en dåse med hver sin the.

Imponerende, ikk'?

Jeg tog mig god tid til at arbejde mig igennem dette kinesiske æskesystem af indpakning, og sendte en tanke eller to i retning af den effekt, det smukke papir og de fint afstemte detaljer virkede ind på den måde, jeg senere tog produktet i brug på.

Den form for the er ikke et produkt. Snarere den centrale ingrediens i et æstetisk ritual.

Mens jeg greb op efter mormors tepotte - forsigtigt, den er som sagt skrøbelig - sendte jeg tanke tre og fire i retning af luksusprodukters indpakning.

Vi befinder os jo med champagne selv i luksusindustrien, og i denne branche stammer hele 40 procent af det årlige CO2-forbrug fra indpakning. Det er med andre ord ikke muligt at demonstrere sin eksklusivitet gennem lækker indpakning. Et nyt mærke som os begynder ikke med at forbruge 40 procent mere CO2 end nødvendigt. Vi gør i hvert fald ikke. Men måske skal vi overveje andre muligheder, der giver denne oplevelse inden den centrale oplevelse.

Det virker. Det virker helt fantastisk. Da jeg var færdig med at vikle alt ud, sad det både i fingre og øjne, at denne the er af den særlige slags, som man skal vie sin fulde opmærksomhed en tid. Jeg viste begejstret Alain hele æskesystemet med klistermærker og bånd og halløj.

Jeg måtte smage den første the samme aften. Bryggeritualet stemte mit sind rigtigt forinden. Selv farven på mormors tepotte matcher brødrenes Frere perfekt. Det forekommer mig passende.

Hele dén måde at fortælle modtageren om sin the, gad jeg godt kopiere, men uden at det koster 40 procent.

NB: Min mormors tepotte er fra før the-tiden, og er derfor stavet uden h.