En god Brie

 

Det plejer ikke at være mig, der står for indkøbet af de gode oste her i huset, og da især ikke Brie. Det er nemlig ikke så nemt at se forskel på de rigtig gode og så alle de ordinære, som der er flest af.

Ok, der skal gerne stå Meaux på den. Så er man det stykke af vejen. Her til aften lærte jeg så tilfældigt, at den gerne skal være ved at slippe afsted over kanten som nu dette udflydende eksemplar af sin race, og at jeg er sluppet mere end almindelig heldigt fra dette køb.

Jeg kan næsten ikke vente, til jeg skal have et stykke mere. Til morgenmad måske, selvom jeg normalt kører efter fransk model, hvor osten først dukker op til frokost og eventuelt om aftenen mellem hovedretten og dessert.