Vi kan lide at gå i skoven for at hente grene.
Den stejle vej snirkler sig op bag vores hus, så det tager ikke mange minutter. Til gengæld er det med risiko for at blive en anelse forpustet.
Stejl betyder stejl.
Der er mange god ting at finde: Grene, små sten, agern, og hvad der ellers er godt at fylde lommerne med.
Stien er den fordybning, der er mellem de høje sider med træerne. Skovbunden er meget vild og opreven. Granathuller fra 1. Verdenskrig.
Vi bor ovenfor skyttegravsland. Guderne må vide, hvordan denne by så ud i 1918.
Den slags tanker har jeg nu sjældent i skoven. I dag er den en fantastisk legeplads.
Når jeg står heroppe sådan en dag først i april, er det godt at lægge hovedet tilbage, og se træerne række op efter den blå himmel.
Om nogle få uger, vil her være lysegrønt overalt.

No comments:
Post a Comment