02 February, 2010

Skolerådsmøde

Jeg har deltaget i mit andet skolerådsmøde

Det er stadig en meget interessant oplevelse

I mødet deltager de to skoleledere, som også er lærere og to lærere fra hver skole. Desuden så mange byrådsmedlemmer som muligt, forældre repræsentanter fra hver klasse, i alt fem (jeg er den ene) og en repræsentant fra den forældreforening, der støtte den sjovere del af skolens arbejde.

Alt bliver diskuteret. Jeg mener alt.

Lige fra reglerne under atomkrig til indkøb af forlængerledning til computer i et af klasseværelserne. Samt navlestreng mellem kommune og skoler. Det handler især pasnings- og kantineordning og feriepasning.

Den slags skoler har ikke eksisteret i større udstrækning i Danmark i mange år. Skolerne sniger sig kun med hiv og træk op på tilstrækkeligt med elever til at fortsætte - 8-10 stykker per klassetrin er godt - og det er klart, at det afhænger virkelig meget af læreren, om undervisningen er god nok, for de fleste lærere har flere niveauer på én gang.

Omvendt holder skolen liv i landsbyen. Lukker skolen, mødes folk ikke længere om noget i disse små samfund, hvor folk i dag ser tv i stedet for at spille i byorkester og hvad de ellers gjorde for bare 30 år siden.

Derfor har man virkelig god grund til at kæmpe for sin skole. I aften blev antallet af børn i det næste skoleår også diskuteret. Hvert enkelt hoved, der kan tænkes at rejse, blev omtalt. For eksempel en af sønnikes små kammerater. Men ikke os.

De snakker nemlig først om dig, når du er gået, afkodede mit livs ekspert i landboforhold, da jeg kom hjem. Vi er i gang med at søge vores søn ind på en byskole for at sikre ham et undervisningstilbud på musikkonservatoriet i Reims, som bliver svært for os at tilgodese, hvis han fortsat går på skole her i byen. Hvis projektet lykkes, vil heller ikke han være at finde i byens skole efter sommerferien.

I stedet for at prøve at præsentere skolerne overfor byens forældre. Måske prøve at finde ud af, hvorfor mange af byens børn allerede går på skole i Reims i stedet for den lokale, har kommunen truffet et andet aktivt valg. Man har bygget to store, grimme bygninger med i alt 15 lejligheder, heraf i hvert fald fem familieegnede. Man ved dog endnu ikke, om der så kommer nogen med børn til byen.

Nyt følger efter næste møde om fire måneder. Også for vores eget vedkommende.

Jeg ved ikke, om store eller små kommuner er bedst, men jeg kan i hvert fald mærke, at jeg umiddelbart deler et interessefællesskab med de forsamlede, og at det egentlig passer mig rigtig godt at deltage i dette møde og finde ud af, hvordan dette lille samfund fungerer.

Der kan man bare se. Jeg meldte mig egentlig kun som repræsentant, fordi jeg synes, det var åndssvagt, at den nye lærer og skoleleder skulle bruge sin tid på at lede efter en.

Cerise sur le gâteau - kirsebærret på kagen, som de siger i Frankrig - er altid de(t) glas champagne, der afslutter to timers knaldhård gennemgang af lidt om det hele. Det absolut formildende træk ved at bo i en vinby i Champagne.

No comments: