Sprog er nøglen til verden

Jeg har to børn, og de taler begge to sprog. Ofte leger og taler de sammen på fransk, men det sker faktisk også og ikke sjældent, at det foregår på dansk.

Intet gør mig mere stolt. Intet er heller vigtigere, for jeg fortæller verden med ord, og det er sværere for mig at dele de allerfineste nuancer uden dansk.

Vi fik en tosproget bibel i julegave, og den har jeg læst i lige siden. Samt genfortalt de vigtigste passager for min mand før sengetid.

Tosproget hjemmemiljø
Den handler om, hvad man selv kan gøre, for at skabe et miljø for to- eller flersprogethed i sit hus. I USA og andre vælger nogle familier at anvende et andet sprog end deres eget for at lære børnene et andet sprog på højeste niveau fra babystadiet. Det overraskende er, at det virker. Også selvom forældrene ikke nødvendigvis selv er tosprogede eller endda bare flydende på sproget.

Ens eget positive engagement og tro på sagen er vigtig. Det kan jeg godt genkende. Jeg har aldrig overvejet om børnene skulle lære dansk eller ej, eller om de kunne for den sags skyld. At tale dansk udover at tale fransk har været en lige så naturlig læringsproces som at lære at gå.

12 faktorer
Forfatteren, der har forsket i tosprogethed i en årrække opregner 12 faktorer, der er vigtige for at skabe et miljø, der befordrer og støtter tosprogetheden:

1) Vær konsistent
2) Vær konsistent på en venlig måde
3) Lad det andet sprog være specielt givende
4) Undlad negativ straffende tale (gør sådan for at få sådan)
5) Brug masser af platformer (CD, film, bøger med videre)
6) Tal selv, meget, intet er bedre
7) Undlad at gøre grin med barnets fejl
8) Bed ikke barnet optræde med sit andet sprog foran andre
9) Undlad at rette åbenlyst
10) Find tosprogede skoler
11) Find støtte i form af sproglejre, lørdagsskole, legegrupper med videre
12) Giv sproget en bredere kontekst end kernefamilien (dyrk tosprogede venner), tag på ferie i landet gerne hos ensprogede.

Disse anvisninger er formentlig også, hvad man kan tænke sig til. Jeg har i hvert fald brugt det meste uden tidligere at have søgt konkrete anvisninger nogen steder. En samtale med en ekskollega, der har fransk kone og tosprogede børn i Danmark, var mit udgangspunkt, og det og positivt indstillede omgivelser - faderen men også den franske familie og venner - var nok til at komme i gang og tro på sagen.

Svært at holde fast
Det vanskelige for mange er at holde fast i sproget, hvis børnene begynder at svare tilbage på flertalssproget. Det kan virke som en ret kunstig sprogsitation, og netop der, er det ret vigtigt at læse forfatterens opfordring til at blive ved alligevel. Det virker alligevel, viser hendes forskning.

Min egen søn - på seks - har aldrig svaret mig tilbage på fransk. Han har heller aldrig hørt mig tale fransk til sig, og det har faktisk ikke virket som om, at han var bevidst om, at jeg faktisk har talt fransk de sidste to-tre år. Derfor har det været nemt for os at holde fast i det danske.

Jeg har dog godt kunne mærke det danske glide i takt med at min datter på tre er begyndt at tale. Det danske talesprog, et andet talesprog i det hele taget, er ofte sværere at give videre til barn nummer to. I høj grad fordi børnene taler indbyrderdes på hovedsproget, altså fransk.

Nummer to er sværere end nummer et
Jeg var heldigvis forberedt. Tilfældigvis fortalte en nabo, der ikke taler andet end fransk, og som jeg ikke taler ofte med, mig en dag, hvordan hun i flere tokulturelle familier havde bemærket, hvordan barn nummer to, tre og fire ofte taler mindre og mindre af det andet sprog. Jeg har aldrig glemt dén udtalelse, og jeg har hele tiden ønsket stærkt, at det ikke skulle blive sådan her.

To måneder sidste forår gjorde udslaget for min datter. Vi havde dansk omkring os stort set hele tiden takket være egne ferier og familie og venner på besøg.

Siden har jeg kunnet se, at når først sprogets grundlæggende struktur sidder, så kommer resten meget hurtigt. Siden i sommer har min datter selv kunnet tale med vores voksne venner og deres børn, og hun er virkelig vokset til at være sin egen selvstændige person, når vi er i Danmark, fordi hun taler sproget med de andre.

Bogen - jeg mener sprogbiblen - hedder "Raising a bilingual child". Den er skrevet af Barbara Zuer Pearson og er udkommet på forlaget Living Language under Random House i 2008.

Forskning i tosprogethed
Udover konkrete anvisninger på, hvordan man skaber et godt miljø i sit hjem for tosprogethed, indeholder bogen også en hel del om, hvad tosprogetheden betyder for børnenes intellektuelle og følelsesmæssige kapaciteter. Meget interessant at læse konkret viden om alle disse faktorer, som jeg i hvert fald har gættet på i de seneste seks år, mens jeg har gået og lavet tosproget laboratorium med mine børn.

Jeg har boet i Frankrig i seks år. Jeg har lært et nyt sprog, et nyt erhverv, skrevet en bog og er i gang med at opbygge et nyt netværk i en kultur, der fungerer helt anderledes end min egen, men intet gør mig stoltere, end at mine børn taler dansk sammen. Endda i Frankrig.