Accent eller dialekt

Min søn er begyndt at tale en hel del om accenter.

Jeg har bemærket, hvordan jeg selv - pædagogisk synes jeg jo selv - griber til at tale om, hvordan det vigtige ikke er, om man taler med det ene eller den anden accent. Men at man får talt. Hvilet jo slet ikke er tilfældet her i Frankrig, hvor masser af mennesker har lært masser af sprog. De åbner blot aldrig munden.

Min mand har også forklaret, hvordan der er adskillige accenter i Frankrig, og først dér er jeg i virkeligheden blevet klar over, at ordet accent har en negativ klang for mig. På dansk bruger vi ordet dialekt, og det er ikke negativt ladet som sådan. Ordet accent derimod er ikke specielt positivt ladet, og derfor har jeg egentlig uden at være klar over det - til nu - prøvet at tale min søn til en positiv holdning. Først siden har jeg fundet ud, at det faktisk ikke er ladet for hverken ham eller for hans far.

Det er kun mig, der har båret denne danske arv med mig. En tid endnu, for nu vil jeg af med den.