En diskussion om national identitet er lanceret fra ministerielt plan her i Frankrig.
Jeg er slet ikke færdig med at diskutere det... diskutere og diskutere... jeg prøver at forstå meningen, det er ikke helt lykkedes. Men jeg kan da foreløbigt rapportere, at venner på venstrefløjen er harmdirrende i oprør over idéen, mens de mere konservative er mere afdæmpede. Begge synes at mene, at det er et tiltag, der skal stryge Front Nationals vælgere med hårene. Uf.
Som dansker hæfter jeg mig ved, at her endnu ikke er en prøve i franskhed. Men det kan jo komme. Der er tendens til, at de mange gode idéer fra Danmark spreder sig som ugræs. Prøv f.eks. denne officielle prøve i danskhed.
Hvor mange danskere kan overhovedet svare på den? Jeg klarede den selv med en enkelt fejl - spærregrænsen til Folketinget er ikke 4 men 2 - men qua min baggrund som journalist er jeg normalt også forholdsvis godt opdateret af ren og skær interesse.
Mere følger om national identitet. Et rigtigt spændende tema for mig, der konstaterer, at jo mere jeg er blevet bevidst om min egen nationale identitet - efter flytning til Frankrig - jo mere søger jeg ligesindede, der evner at bevare deres rødder bevidst men ved siden af også evner at dyrke den nye identitet som meta-national. Noget, der ligger over det strengt nationale, transcenderer det, noget der er fælles-menneskeligt for mange, der ikke bor hos sig selv. Det sandt multikulturelle.
Her i Frankrig deler jeg det med nogle andre danskere, men også med en hel del folk fra Senegal, en enkelt kvinde fra Laos, nogle stykker fra Equador, en anden fra det opløste Jugoslavien, naboer med rødder i f.eks. Polen og Portugal og mange flere. Men attention ikke med alle med udenlandske rødder. Vores valg er nødvendigvis forskellige, og den ene har ikke mere ret end den anden. Alle veje fører vel til Rom.
Måske var det en idé at lave en test over ens grad af fælles-menneskelighed. Den gad jeg s'gu godt fordele til fordel for fred og fordragelighed på jord. Hvem har et bud på oplagte spørgsmål?
11 December, 2009
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
1 comment:
Et af de spørgsmål, jeg tit får er om jeg ikke kender en masse danskere hernede? Selvsagt er der en del i Bruxelles - jeg var i starten også medlem af den danske klub; men det viste sig primært at være EU-folket - og de holdt sig meget i kliker.
Jeg er jo heller ikke flyttet til Bruxelles for at se danskere - ej heller for at undgå dem. Men mit valg af personer i min omgangskreds skal jeg jo ikke hænge sammen med deres nationalitet!
Det samme gjorde sig gældende, da jeg boede i Frankrig. Jeg holder fast i min danske identitet - men jeg 'dyrker' den ikke; den er heller ikke ensidigt dansk længere - og det er jeg meget glad for faktisk! Jeg synes, at jeg er multikulturel - og at det er en force.
Jeg tog den prøve sidste år, tror jeg - og havde nogle fejl... noget med kommuneomlægningen. Der følger jeg vist ikke nok med mere ;-)
Hav en god weekend!
Nille
Post a Comment