(F)ugleskrig

Hver aften, når mørket falder på, skriger det fra skoven foroven.

Hæst og lidt uhyggeligt og ofte. Det går fint nok i spænd med november og al dens væsen. Ugleskrigene kommer med minutters mellemrum. Jeg lover jer for, at de er hyppige. Denne store natfugl kan umuligt være en truet dyreart her i området, hvor vi er få meter fra nationalparken Montagne de Reims. En ,eget stor og vild skov.

Jeg ved, at der er gode museforsyninger for tiden. Det beviser min sultne hankat nærmest dagligt. Staklen er blevet kastreret for to måneder siden, kommet på afmålte rationer og er derfor altid sulten. Kun af og til finder vi sørgelige rester.

For at vende tilbage til uglerne, undrer jeg mig en smule. Hvorfor siger de ikke noget resten af året? Eller er det virkelig bare mig, der ikke hører efter?