Den 9. november...

...for 20 år siden satte jeg mig ind i et nattog på Københavns Hovedbanegård, og det blev et af mit livs mest utrolige oplevelser.

Jeg kan stadig godt knibe et par tårer, når jeg ser billeder fra de dage i Berlin.

Muren faldt den 9. november 1989. Et helt verdensbillede krakelerede.

Natten igennem talte vi i kupéen om muren og dens fald. Om der mon stadig var mur tilbage, når vi ankom næste morgen? Det var der. Der var masser af mur og endda grønklædte østbetjente ovenpå lige foran Brandenburger Tor.

Ved et tilfælde befandt min veninde Mette og jeg selv mig i hele verdens navle i de to dage, og jeg har endnu aldrig oplevet noget medmenneskeligt smukkere.

I mine gemmer har jeg stadig en avis fra Potsdamer Platz. Den 11. november - søndag morgen - gik vi til Potsdamer Platz, der dengang var et enormt græsbevokset øde-land med stedvise rester af gamle sporvognslinjer nedenunder. Vi havde hørt at en ny grænseovergang var blevet skabt, og vi så betonelementer, der var skåret ud. Enormt meget politi. Endnu flere mennesker. Mennesker overalt faktisk. Vi fik en ordentlig stak aviser smidt i armene, og den delte vi så ud af til alle de ossier, der strømmede gennem hullet.

I avisen var et kort over Vestberlin og mange andre praktiske forklaringer. Foran posthuse stod østtyskerne i lange lange køer for at få deres 100 mark i begrüssungsgeld. Et beløb, som den vesttyske stat udstyrede alle østborgere med.

Det, der var så fantastisk ved disse dage, var, at alle mennesker var virkeligt glade. Enorme menneskemasser gik rundt på gaderne og var glade som små børn er det juleaften. Det har jeg aldrig oplevet siden.

Ugen efter tilbragte jeg hos min veninde, der var i praktik hos VW i Wolfsburg. Der var magien allerede begyndt at svinde ind, og de mest nedladende vesttyskere begyndt at tale om bananer. Så hurtigt går det.

I dag er der lagt yderligere 20 år til den dato. Men mon ikke de fleste, der er vokset op med mur, stadig godt kan huske, hvad de tænkte, og måske endda hvor de befandt sig, da de første gang hørte, at muren var faldet? Le Figaro har simpelthen spurgt tre centrale personer i dén forbindelse. Temmelig god artikel (for franskkyndige). Dén idé gad jeg godt selv have fået.