Vi har forberedt denne dag gennem lang tid og på mange måder, og anstrengelserne fik fuld pointscore, da min søn ratede 45 minutters introduktion til tuba på musikkonservatoriet i Reims "bedst" på trods af, at aktiviteten var oppe imod 30 minutters spil på Lego.com. Hårdt opløb og alligevel ingen tvivl.
For han fik en lille lyd ud af messingblæseren. Ikke den rigtige lyd, men det var der også kun en af de andre fem, der gjorde.
"Og mor, man skal gøre sådan her med læberne."
"Pff, det kilder."
"Narj, ikke sådan, sådan her!"
"Aha."
Denne musikinteresse har fulgt os siden lige før hans anden fødselsdag, hvor fem minutters orgelspil i kirken i Carcassonne i Sydfrankrig brændte sig ind i ham.
Siden lyttede vi til al den musik, vi kunne komme i nærheden af, og af enhver slags. Tegnede musikinstrumenter og tog billeder af musikeinstrumenter og musikere og selvbyggede Duplo-tubaer og jeg ved ikke hvad, og klistrede hele herligheden ind i musik--scrapbøger, som stadig hører til hans aftenlekture. Vi har selvfølgelig også set en masse musikfilm og Sigurd (Baretts) DVD-serie om symfoniorkesteret er set i stykker. Vi arbejder os nu igennem et ny dobbeltsæt.
Åbent hus-arrangementerne var selvfølgelig selvskrevne, et begyndermusikkursus ligeså. I det andet skoleår lykkedes det så at finde en rigtig musiklærer til småbørn. I det tredje skoleår udvidede han som femårig med at spille djembé sammen med en gruppe andre børn. Han har dermed forlængst gjort sig den erfaring, at musik er hårdt arbejde, der lige i dén sammenhæng giver ondt i håndfladerne. I år har han så omsider alderen til det første begynderkursus, man kan tage på konservatoriet.
Sideløbende er manien for musik til gengæld dykket. Kammeraterne er ikke lige så bidt af musik, eller også begynder de først nu, hvor han holder rytmen og eksperimenterer selv. Han har derfor været tvunget til at udvide feltet med andre interesser, og derfor var det lidt spændende, om magien ville være til stede i dag eller ej.
Det var den åbenbart. Endda selvom det egentlig er trommer og percussion, der er yndlingsfeltet. Jeg har i hvert fald ikke længe hørt nogen aktiviteter benævnt, der var bedre end "at spille computer".
I dag tillod jeg mig selv at dvæle lidt ved, at han nu omsider er nået til begynderkurset på konservatoriet. Han har ikke engang brokket sig over, at det ikke blev percussion, som ellers er hans interesse. I sidste ende måtte vi tage, hvad vi kunne få, hvilket foreløbigt er tuba/trækbasun og horn.
Hvor langt det så skal gå, må jo vise sig. Jeg glæder mig i hvert fald rigtig meget over denne første, fine begejstring.
3 comments:
Han ser meget lille ud ved siden af det store instrument - der skal noget luft til at få lyd ud af den!
Jeg er sikker på, at det er en meget stor gave at kunne spille musik. Selvom jeg ikke længere praktiserer så betyder de mange år jeg spillede trompet, sax, klarinet utroligt meget for mig.
Det ville unægtelig have været mere praktisk med klaver - men jeg havde også stor glæde af at kunne spille. Det gav mig en indre ro og virkede afstressende.
Selvom vennerne ikke dyrker det i samme grad, så ønsker jeg virkelig for ham, at han vil forfølge sin første drøm lidt... det er det hele værd!
Hej Nille.
Hvorfor holdt du op med at spille? Tænk at kunne spille både trompet, sax og klarinet.
Op til flere her i huset kunne godt gå hen og blive helt grønne i hovederne over så meget musik.
Datter Eva tre vælger konsekvent trompet, når jeg spørger, og vi gik også rundt i konservatoriegangene for at smuglytte til de andre instrumenter, herunder trompet, mens sønnen hyggede sig med tuba.
Min mand har en gammel sax, som han har arvet fra en far, der døde for meget længe siden. Ingen kan spille på den, men en gang i mellem kommer den ud af tasken og bliver truttet i og båret lidt rundt på.
Ja, det er nærmest ufatteligt, at man kan begynde med tuba i den alder. Foreløbig er det også kun introduktion til tuba og trækbasun, men da det er helt frem til februar må der næsten komme lidt mere ud af det end bare et trut. Bagefter er der tre måneder med horn.
Jeg spiller klaver - alt alt alt for lidt - men jeg synes også, det virker både afstressende og kanaliserende for både positive og
negative følelser.
Af og til spiller jeg helt enkle jazz-stykker, som Clement sætter tromme til. Tromme er hans egentlige instrument, og han sysler selv med det på baggrund af helt enkel instruktion, som hans far af en eller anden grund er i stand til at give ham uden selv at spille tromme.
Jeg er ikke god nok til at kunne følge hans rytme og han er ikke god nok endnu til at lægge sig efter mig, men at det overhovedet kan lade sig gøre, er meget stort.
Hej Solveig,
Jeg tror, at jeg har erkendt, at det er instrumenter, som egner sig rigtigt dårligt til en lejlighed! Desuden er det instrumenter, som det er sjovest at spille i en sammenhæng med andre.
Klarinetten kunne jeg muligvis godt spille alene - men det er nogle år siden; og den har det ikke helt godt længere.
Min underbo spiller klaver - og det er det samme stykke nu på 2. år... jeg håber, at han lærer det en dag så vi kan skifte repertoire! For så tænker jeg netop, hvordan det ville være for dem at høre på min klarinet hele tiden!
Det må blive ved minderne indtil videre ;-)
Hav en god weekend!
PS! Jeg skal have kigget på dine filer i weekenden og sende dig en bestilling!!!
Post a Comment