Han blev desvaerre i Polen

"Jeg bliver i Polen". Udtaler den uden tvivl laekreste blikkenslager paa denne side af Murens fald. Store overarme og gode roer. Lidt af en gave til alle Vesteuropas rigtige kvinder, hvis de bare kommer til Polen.

Der er selvfoelgelig også taenkt paa husarerne. Sygeplejersken er brunette, og hun venter - med et skaelmsk blik over halvbrillen - paa et af de gamle kurbade.

Nyt Polen
Et helt nyt billede af Polen flasher henover den indre nethinde. Et land, befolket af rigtige maend, der kan andet end at slaa med hammer, og kvinder i hvidt, der er til meget mere end medicin.

Der er ikke saa lidt vie-en-rose over den polske turistindustris nye kampagne, der skal give franskmaendene lyst til at udforske Polen og ikke mindst dets indbyggere. Vi befinder os milevidt fra de sædvanlige polakklichéer som fulderikker i groeftekanterne eller fromme og aerkekonservative katolikker.

Fransk nej til blikkenslageren
Om noget blev "den polske blikkenslager" sindbilledet paa den frygt, der var den afgoerende faktor i det nylige franske nej til den europaeiske forfatning. Frygten for, at billig, oesteuropaeisk arbejdskraft ville underbyde det i forvejen haardt traengte, franske arbejdsmarked.

Siden har toppolitikere fra både oest og vest haft travlt med at mane udvandringsspoegelset i jorden. Ingen Exodus er i vente fra hverken Polen eller andre lande i oest, lyder budskabet igen og igen.

Og sandt skal det nok vaere, at de faerreste trods alt har modet til at bryde op. Det er et meget omfattende valg at skifte land, også selvom loennen er bedre. Og dem, der trods alt toer, er her saamaend allerede.

Samme loen til polakker
Baade blikkenslagere og sygeplejersker, teknikere og mange andre. De arbejder paa sygehusene, i industrien og alle andre steder, hvor deres arbejdskraft er noget værd. Her i Reims og i det oevrige Frankrig, til samme loen som alle andre. De kommer veluddannede og med masser af vilje.

En enkelt polak, der arbejder uden regning, har jeg ogsaa moedt i loebet af mine foreloebigt to aar i Frankrig. Han kommer i perioder for at tjene penge til en bedre levestandard for sin kone og boern hjemme i Polen. Der er kolossal mangel på haandvaerkere her i landet, hvor standardjoken lyder: "Ring efter en portugiser", hvis man skal have lavet noget i huset.

Jeg vil forresten vaedde paa, at halvdelen af den franske befolkning ikke vil have så meget imod at få denne polske blikkenslager til at skifte et par roer hist og her.

Laes mere Kronik fra Politiken.