Fingrene af fadet

Man kan finde undtagelser, som fra enhver regel, men helt overvejende gør franske kvinder som jeg: De spiser som de vil og bliver ikke fede. Pourquoi? Mireille Guiliano, forfatter og direktør for Veuve Clicquot i USA


"Franske kvinder bliver ikke fede". Det er et budskab, der saelger. Den amerikanske Veuve Clicquot-direktoer, Mireille Guilianos, bog om sit forhold til mad er paa faa uger blevet en bestseller i USA. I disse dage ligger den nummer tre paa Amazon.com's liste over mest solgte boeger, og lur mig om den ikke ogsaa bliver en saellert i de foreloebig 11 lande, den er solgt til udgivelse i.

Bogens praemis er det saakaldt franske paradoks, som gaar ud paa, at franskmaend - trods hang til langvarige maaltider med mange naermest livsfarligt fedende retter og oven i koebet vin til - ikke tager paa i samme takt som amerikanerne med deres fast food og hysteriske slankekure. Oven i koebet bliver franskmaendene aeldre og lider af faerre hjertekarsygdomme.

Nu er det - selv i Frankrig - svaert at aabne et dameblad uden at blive begavet med mindst én tab-tre-kilo-på-15-dage-kur. Ogsaa franskmaend bliver federe. Men Frankrig er ganske rigtigt fyldt med velplejede kvinder. Selv langt ude paa landet finder man pensionerede bondekoner paa den gamle side af 80 med plukkede oejenbryn og roed laebestift. Slanke.

Hvordan holder de vaegten i ro? Jo, udover mindre portioner, har Mireille Guiliano den pointe, at der overhovedet indgaar en tallerken med tilhoerende kniv og gaffel. Hun mener simpelthen, at man spiser mindre, hvis man siger farvel til fingermaden, og raader amerikanerne til at fatte kniv og gaffel og genindfoere maaltidet. Saa maa der til gengaeld gerne komme camembert på det hvide broed, champagne i krystalglasset og serveres chokolade til kaffen. Med i pakken foelger lidt gammeldags civilisation og hvem ved? - maaske oven i koebet et drys fransk joie de vivre.

Mere om emnet i Salon.com.