Hoste-rod

Vil du have et råd, spurgte Papy Raymond her i weekenden, da han søndag havde hørt mig hoste slim til den store guldmedalje. Det plejer jeg ikke, men mine lunger har gjort, hvad de kunne for at undslippe mit indre siden forrige weekend.

Det ville jeg selvfølgelig gerne. Det er ikke rart at hoste, og jeg er træt af the med honning.

Raymond er pensioneret landmand, han har prøvet lidt af hvert og husker en hel del, og han siger radis noir. Man kan bare spise den rå. Hvad vi ellers spiste, må komme en anden dag, men alle måltider i hans selskab er mindeværdige.

Jeg ved ikke engang, hvad sådan en sort fætter hedder på dansk. Den står ikke i Gyldendals røde. Den slags findes ikke på dansk. Men jeg ved godt, hvordan den ser ud. Den ligner en kæmperadise på vel en halv meters penge og dækket af sort skræl.

Jeg fik ikke spurgt, om Papy Raymond spiser den med vinaigrette, men man kan vel prøve sig lidt frem. Den virker helt sikkert ikke dårligere end hostesaft.