Velkomment

I min dansk-franske familie bruger vi rigtig meget tid på vindruer og hvad deraf følger. Men af og til er livet i landsbyen, og dagen og vejen igennem Frankrig også andet end champagne, og det har jeg længe gerne ville skrive ud.

Hos os fylder det tokulturelle meget, fordi jeg gerne vil have børn, der både taler og er danske. Det kommer ikke af sig selv i udlandet, ikke ude og slet ikke på landet.

Engang var jeg kun dansk, nu er jeg ikke blevet kun fransk. Jeg er ikke engang blevet fransk, men jeg er heller ikke længere helt så dansk, som jeg var. Det tokulturelle er blevet en ny tilstand med erfaringer, som vi er mange om at dele, fordi det at flytte land bringer en masse nye erfaringer. For nogle endda selv om man bliver samme sted, som er opgivet i passet.

Det har jeg så ikke gjort. Indtil videre. Derfor deler jeg på sjette år matrikel med Alain, vores to børn på tre og seks og Milka, der ikke længere er så meget hankat som engang. Den udgør en del af en mosaik af andre matrikler i en lille og meget gammel landsby i Champagne i Nordfrankrig.

Vi lever af at dyrke vin og sælge champagne. Engang lavede jeg nyhedsjournalistik på nettet. Jeg har også lavet regionalradio i Syd- og Sønderjylland og været programmør i en multinational koncern.

Jeg prøver i én uendelighed at splejse enderne af mine to liv sammen. Dét fra byen med dét på landet. Dét fra Danmark med dét i Frankrig. Dét som familie med dét som single. Det, der vender tilbage, er folks historier. Dem, jeg hører. Dem, jeg læser. Og dem, jeg møder. På gaden og fra den anden side af skærmen. Ja, lige dér. Dig.

Skriv gerne til mig her. Det vil være velkomment.


Varme hilsner
Solveig