Asien bliver klogere end Europa

For et år siden delte jeg skolebænk med en ung kineser. Vi deltog i samme franskklasse. Han kunne knap nok sætte tre ord sammen på fransk. Alligevel var han - støttet af sin familie - rejst jorden rundt for at gennemføre en biologi-uddannelse på universitetet i Reims i det nordfranske.

Frankrig var hans anden prioritet. USA har de bedste biologer, forklarede han. Fem år alene i et land, hvor alt er anderledes, var denne 21-årige mands indsats. Jeg forstod, at et land med så arbejdsom og determineret en ungdom må have et nærmest ufatteligt potentiale.

Asiens viden fås til lav løn
Når studietiden er omme om tre-fire års tid, kan Jingji rejse hjem til Kina med et stykke papir, der vil bringe ham selv et formentlig behageligt liv. Men det vil også sikre hans land viden og ny know-how.

Han vil tilslutte sig den nye og særdeles veluddannede generation af unge asiater, der er godt i gang med at give Europa økonomisk og nu også uddannelsesmæssigt baghjul. Det viser en ny undersøgelse fra OECD (Organisationen for Oekonomisk Samarbejde og Udvikling).

"Den tid, hvor Europa primært konkurrerede med lande, der tilbød ufaglært arbejde til lave lønninger, er slut. I dag begynder lande som Kina og Indien at tilbyde høje kvalifikationer til lav løn," skriver Andreas Schleicher i sin rapport.

Europa uddanner de bedst stillede
De asiatiske boomøkonomier er dygtigere end Europa til at sikre uddannelse til også mindre priviligerede unge, hedder det i OECD-undersøgelsen. For Jingjis familie var det så vigtigt, at han skulle have en uddannelse i Vesten, at den skillingede sammen til hans ophold. Selve studiet er gratis i Frankrig.

I Europa er det ikke alene stadig reglen, at videregående uddannelse er forbeholdt unge fra middel- og overklassen. Rapporten anfører, at skolerne i nogle lande ligefrem "udbygger eksisterende socio-økonomiske uligheder".

Tyskland og Frankrig
Tyskland bliver nævnt som et land, der ved at dele børn op i et akademisk og et fagligt spor helt nede i 10-års alderen giver børn fra middel- og overklassefamilier fire gange så stor mulighed for at ende med en universtetsuddannelse som børn fra mindre priviligerede familier.

De seneste måneders uroligheder i Frankrig fortæller samme historie. Først ghetto-ungdommens oprør i november blandt andet som følge af nærmest ikke-eksisterende muligheder for at skabe sig en fremtid. Senest de universitetsstuderendes besættelse af Sorbonne-universitetet i Paris som protest mod regerings upopulære jobplan, der skal sikre flere unge arbejde. Frankrig har en skyhøj ungdomsarbejdsløshed, der med sine mere end 20 procent er dobbelt saa stor som alle for andre grupper.

Begge lande bliver nævnt i rapporten som eksempler, der tidligere tilhørte verdenseliten, men i dag ikke i samme grad bidrager til den internationale forskning, viden og know-how.

Sydkorea og Danmark
Men sådan behøver det ikke være. Andreas Schleicher peger på "miraklet" i Sydkorea, hvor 97 procent af de 25-34-årige i dag har en uddannelse. Vel at mærke i et land, der i 1960'erne havde lavere lønninger end samtlige lande i Sydamerika tilsammen.

Der er et stykke vej til den danske andel paa 20 procent unge, der aldrig får en kompetencegivende uddannelse. Et tal, der ikke har flyttet sig nævneværdigt gennem en årrække.

"En opgørelse fra Videnskabsministeriet viser, at beløbet til undervisning per studerende - de såkaldte taxameterpenge - er faldet med syv procent siden 2000," skrev DR nyheder den 2. januar i år.

Videnskabsminister Helge Sander (V) siger samme steds, at universiteterne samlet set har fået flere penge. Der kommer også midler fra andre kanaler end tilskuddet per studerende, siger ministeren.

På universiteterne betyder det lavere taxameter-tilskud imidlertid - ifoelge DR - helt konkret færre undervisere og færre timer og til vejledning af de studerende. Stik modsat en af OECD's anbefalinger til EU-landene, hvis disse ønsker at tage konkurrencen fra de asiatiske tigre op.