Sarkozy vil give de kloge greencard

Frankrig kan - ligesom sine europaeiske partnere - ikke forblive paa sidelinjen af det globale flow af intelligens og faerdigheder. Vores dynamik, moderniseringen af vores oekonomi, afhaenger deraf. Indenrigsminister Nicolas Sarkozy in en kommentar i avisen Le Figaro.


Frankrig vil grumme gerne tiltraekke flere hoejtuddannede udlaendinge. De skal booste landets konkurrencedygtighed. Det er i hvert fald den idérige indenrigsminister Nicolas Sarkozys plan. Resten af regeringen stiller sig foreloebig positivt.

Lovforslaget introducerer en treaarig arbejdstilladelse for folk med hoejere uddannelser som videnskabsfolk og andre akademikere. I dag gives en saadan tilladelse kun for et aar ad gangen. Dertil kommer oeget tilgang af udenlandske studerende, saafremt de lover at rejse hjem igen, naar de har bestaaet deres eksaminer.

For en dansker er det jo et velkendt koncept. Ogsaa i Danmark kaster politikerne laengelsfulde blikke over Atlanten mod USA og Canada, hvor man udvaelger sig de bedst kvalificerede kandidater og lader fanden - Europa - tage de sidste.

I Danmark vil man tiltraekke folk med de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, danskerne ikke selv gider tage. I Frankrig oensker man folk, der kan bringe moderne tider til det utroligt traege, franske arbejdsmarked... naar nu franskmaendene tilsyneladende ikke selv evner at goere det. Fik jeg naevnt, at den anden halvdel af konceptet er at goere det svaerere for uudannede immigranter fra ikke-EU-lande at faa deres familiemedlemmer til Frankrig?

Familiesammenfoering
Det drejer sig samtidig om den suveraent stoerste indvandrergruppe i Frankrig. Sidste aar ankom godt 164.000 immigranter - det fleste fra de tidligere, franske kolonier i Nordafrika: Marokko, Tunesien og Algeriet. Mange af dem familiesammenfoerte eller mere eller mindre tvangsgifte.

Med det nye lovforslag vil graensebommen kun blive haevet for udlaendinge, der kan bevise, at de kan klare sig selv uden offentlig hjaelp. Med andre ord kun de rigeste vil fortsat kunne gifte sig med, hvem de vil, og bosaette sig, hvor de vil.

Myndighederne overvejer ogsaa at indfoere en "velkomst og integrations" kontrakt, ifoelge hvilken udlaendinge skal skrive under paa, at de vil laere fransk, respektere Republikkens vaerdier og aktivt soege arbejde.

Der er dog stadig uudnyttet potentiale. Hverken danske specialiteter som 24-aars-regel eller tilknytningskrav er saaledes dukket op. Men hvem ved, maaske er der andet godt at hente i lovforslagets 87 punkter selv for en dansk integrationsminister?

Socialisterne kritiserer ifoelge det franske nyhedsbureau AFP forslaget for at skelne mellem gode og daarlige indvandrere. Men det er de vel naesten noedt til for at vise, at deres politiske reflekser er i orden.

Frankofon femtekolonne
Netop de gode, altsaa de kloge udlaendinge, udgoer i oevrigt i sig selv en udspekuleret strategi, hvor Nicolas Sarkozy slaar to fluer med et smaek.

Dem, der er dygtige nok til baade at tage sig en masteruddannelse i Frankrig og finde sig et job indenfor seks maaneder - det sidste er ikke noedvendigvis den mindste del af praestationen - faar lov at blive.

De andre - dem, der ikke er helt kloge nok - maa stadig formodes at naa at blive praeget i den retning, Frankrig holder af. Det koster klejner selvfoelgelig - udlaendinge betaler ikke for selve uddannelsen i Frankrig - men man faar rekrutteret et medlem til den globale gruppe af folk, der taler og maaske ikke mindst forstaar fransk og franske vaerdier.

Ikke mindst internettet har jo givet det engelske sprog og dermed formentlig ogsaa engelske vaerdier et ordentligt spark fremad globalt set. Sarkozys idé er blandt andet ogsaa et middel til at rekruttere en del af andre landes elite til en fransktalende og maaske isaer franskelskende global klub, der kan udgoere en form for bolvaerk mod den boelge af angel-saksiske sprog og vaerdier, som Frankrig betragter som en trussel.

Lovforslaget skal dog lige en tur omkring parlamentet, foer det eventuelt bliver lov.