Glaedelig jul i skyttegraven

Den 25. december 1914 valgte soldater pa begge sider af det ingenmandsland, der adskilte de britiske og de tyske skyttegrave langs et stort stykke af Vestfronten at indstille skyderierne.

De lod deres vaaben staa tilbage og kravlede op for at moedes paa midten. Her byttede de cigaretter, sang julesange, byttede uniformsknapper og spillede i al venskabelighed en fodboldkamp. Dagen efter fortsatte krigen.

"Vi raabte glaedelig jul"
Den sidste overlevende veteran fra denne fodfolkets helt saerlige vaabenhvile er netop doed i en alder af 109 år. Skotten Alfred Anderson var 18 aar i 1914.

"Jeg husker den uhyggelige lyd af stilhed", fortalte han sidste aar i et interview med det britiske dagblad The Independent.

"Alt, hvad jeg havde hoert efter to maaneder i skyttegravene, var den hvislende, knaldende, hvinende lyd af kugler i flugt, maskingevaersild og tyske stemmer i det fjerne. Men den morgen var der en doedlignende stilhed over hele omraadet saa langt man kunne se."

"Vi råbte "Glaedelig jul", selvom ingen var glade," sagde Alfred Anderson og fortsatte "Stilheden sluttede tidligt paa eftermiddagen, og myrderierne begyndte igen. Det var en kort fred i en frygtelig krig."

Den gamle mand doede for et par dage siden paa et plejehjem i Skotland.

Der er stadig otte veteraner tilbage i Storbritannien og et lignende antal i Frankrig.

Fodboldkamp på film
Den saerlige og helt uautoriserede vaabenhvile spredte sig langs et mange hundrede kilometer langt stykke af Vestfronten i Frankrig og Belgien, hvor i alt over en million soldater laa i skyttegravene. Nogle steder varede den i flere uger.

Denne forunderlige haendelse kan naeppe undgaa at fascinere dem, der laeser om den. Heller ikke den franske filminstruktoer Christian Caron, hvis film "Joyeux Noël" er lige paa trapperne i disse dage.

I filmen synger en preussisk soldat "Heilige Nacht" - paa dansk "Glade jul", paa engelsk "Silent night" - akkompagneret af saekkepiber fra fjendens lejr. Soldater fra begge sider bytter chokolade, champagne og alkohol. En skotsk feltpraest leder den faelles boen, og tropperne spiller den fodboldkamp, som altsaa er et historisk faktum fra 1914.

Selv en kaerlighedshistorie er der plads til - saa er der noget til hele familien - den udspiller sig mellem den preussiske soldat Nikolaus Spring (Benno Furmann) og den danske sangerinde Anna Sorensen (Diana Kruger), der kommer til skyttegravene juleaften efter at have givet koncert for den tyske generalstab i et besat château.

Som dansker kan man undre sig over, hvad den sangerinde laver i fjendens lejr, men Danmark deltog ikke i krigen. Soenderjyderne her undtaget, de var paa dette tidspunkt den tyske kejsers undersaatter. For bare faa aar siden levede der da ogsaa stadig veteraner fra Foerste Verdenskrig i Soenderjylland.

Flere uautoriserede vaabenhviler
Lignende uautoriserede vaabenhviler forekom gennem hele 1. Verdenskrig, fortaeller general André Bach, der er tidligere leder af den franske haers historiske afdeling.

"Nogle steder varede stiltiende vaabenhviler mellem fjendtlige soldater i flere maaneder, hver enkelt var omhyggelig med ikke at affyre nogle skud," fortaeller han til det franske nyhedsbureau AFP.