Den 29. maj er valgdag i Frankrig. Og ligesom praesidenten, ministerpraesidenten og en stribe ministre hver begiver sig til sin landsby og angiveligt dybe roedder i den franske muld, saaledes begiver vi os ogsaa til Soulières langt ude på landet i Champagne, hvor Alain stadig er registreret som vaelger.
I et lille lokale under salle de fête sidder tre maend og deler sedler ud. Foerst paa eftermiddagen har de udleveret omkring 60 af de i alt 228 sedler, det vil loebe op i i dag, hvis alle landsbyens stemmeberettigede moeder op.
Borgmesteren sidder taettest ved den aabne doer, han skal jaevnligt ud og ryge. Bag boksen overvaagner Réne (med koeerne), at alt gaar korrekt til, og til hoejre for ham sidder onkel Michel med listerne og krydser af.
Vi taler lidt om vejret - 30 grader - og valget - godt 30 har allerede stemt - og vinen - vi skal ud og soignere planterne - og gaar saa ind i stemmeboksen, hvor en A4-side med juridiske termer forklarer proceduren: Man tager sit "oui" eller sit "non" med sig ud alt efter overbevisning og lader den anden seddel ligge tilbage.
Jeg - en dansker bosiddende i udlandet - maa ikke stemme nogen steder, men foreslaar i stedet onkel Michel og Réne, at jeg kommer tilbage i aften og henter et par af de sedler, der er blevet til overs. Som dansk statsborger bosat i et andet EU-land har jeg nemlig ikke ret til at stemme om EU-forfatningen, hverken i Frankrig eller i Danmark. En smule foraeldet, arbejdskraftens og kaerlighedens fri bevaegelighed taget i betragtning.
Det kan vi nemt blive enige om - borgmesteren, onkel Michel, Réne med koeerne, Alain og jeg - selvom vore interesserer og praeferencer ellers normalt svinger i nogenlunde overensstemmelse med forskellen i alder, uddannelse og by/land.
No comments:
Post a Comment