Den lille havfrues metamorfose

Havfruen har ingen udoedelig sjael, kan aldrig faa den, uden hun vinder et menneskes kaerlighed! Af en fremmed magt afhaenger hendes evige tilvaerelse. Luftens doetre har heller ingen evig sjael, men de kan selv ved gode handlinger skabe sig en. Luftens doetre til "Den lille havfrue" i H.C. Andersens eventyr af samme navn.


Dybt nede under havets kornblomstblaa overflade ligger Havkongens pragtfulde palads med vinduer af rav, mure af koraller og tag af muslingeskaller, der aabner og lukker sig. Herfra kommer den lille havfrue, og det hele er undfanget i den verdensberoemte, danske eventyrdigter H.C Andersens forunderlige fantasi. I aar er det 200 aar siden, at han blev foedt i Odense, og byen laegger op til storstilet festivitas helst i hele den vide verden i dén anledning.

Den lille havfrue har saere idéer af en froeken med fiskehale at vaere. Hun interesserer sig mere for menneskene og deres evige sjael end for sin fars skatte paa havets bund. Hun forelsker sig i en dejlig prins, oversvoemmer ham med hele sit lille hjertes overflod og maa gaa til grunde, da han vaelger en menneskeprinsesse i stedet for hende selv. Kort tid foer, hun er ved at blive forvandlet til skum paa havet, tilbyder luftens doetre havfruen en evig sjael mod 300 aars haardt arbejde.

Evig er Ariel og Andersen
Havfruen skal goere gode gerninger - 300 aar er unaegtelig laenge - og saadan kommer det heller ikke helt til at gaa. Halvandet hundrede aar senere faar den lille havfrue sig en ny bejler og et navn. Hun bliver samtidig ven med en krabbe og faar - ligesom resten af H.C. Andersens forlaeg - et fedt drys lyseroedt Disney-stoev. Nu faar havfruen, Ariel, saa endelig sin prins i, hvad der bliver alletiders kassesucces for Disney. I "toeren" overtager Ariels datter hovedrollen, og saaledes faar froekenen med fiskehale omsider alligevel evigt liv. Om ikke noedvendigvis hos H.C Andersen, saa i hvert fald i Disneyland.

Digteren selv har indtil videre ogsaa klaret sig paent, hvad det evige renommé angaar, hvilket uden tvivl ville kildre hans velkendte forfaengelighed behageligt. Saadan skal det helst fortsaette. Der er én og netop én grund til, at udenlandske turister laegger en Skandinaviens- eller Europa-rundrejse om ad Odense til. Saa hvordan sikrer man den fortsatte interesse for noget saa stoevet som en digter, der har været doed i et paent stykke over 100 år i en tid, hvor stille eksistenser som havfruen eller "Den lille pige med svovlstikkerne" nemt drukner i kakafonien fra 100 tv-kanaler, computerspil og de sidste nye ringetoner paa mobilen. Hvem har tid til gode gerninger i 300 aar i vore dage? Hvordan vaekker man genklang hele vejen til Kina?

Stjernestoev over Disneyland
Jo, foerst sender man Mary og Frede til New York og lader dem aabne en udstilling og besoege en skole. Derpaa beder man en sambaskole i Rio klaede sine dansere ud som H.C. Andersen-figurer og aftaler gaesteoptraeden med Ariel og hendes fiskevenner i Euro-Disneys karnevalsoptog. Og er det ikke nok til at sikre lidt sendetid paa i hvert fald dansk tv, saa har man horden af H.C. Andersen-ambassadoerer at falde tilbage paa.

Skuespillere, sportsfolk, forfattere, musikere og enkelte praesidentfruer og prinsesser fra hele verden, der har det til faelles, at deres forbindelse til H.C. Andersen for hovedpartens vedkommende staar hen i det uvisse. Men stjernestoev giver stensikker omtale baade her og hisset. Der er saadan set kun et problem, nemlig at ambassadoeren kan have det med at overstraale det, han eller hun ambassaderer for.

Den forsvundne magi
Man kan derfor fristes til at spoerge, om maalet - den forkromede fejring af H.C Andersen - i virkeligheden ikke lider en barsk og brutal druknedoed i midlerne? Der er utrolig lidt magi tilbage i disse masseoptog, kuloerte personligheder og gud-hjaelpe-mig endnu en kaempekoncert i Parken.

Hvor er oplaesningerne med Bodil Udsen, Ghita Noerby, Jens Okking med sikkert mange flere, hvis fag og kunst det er. Kan det virkelig passe, at det fortalte ord er helt overladt til det private initiativ? Maratonoplaesning i Christianskirken i Koebenhavn, CD-udgivelse og Danmarks Radios gyldne arkivklip? I den fortaelling, der ruller, så spytperlerne sprutter ned over tilhoererne, lever H.C. Andersen i allerbedste velgaaende; forhaabentlig i mange hundrede aar endnu og hele vejen til Kina. Om havfruen nogensinde bliver sig selv igen, er nok mere tvivlsomt. De stoeber vist ikke laengere i dén form!

BONUS: H.C Andersen lir
Faa en hurtig gennemgang af havfruen eller dyk ned i detaljen paa Syddansk Universitet. Se Andersen over skuldrene: Originalmanus og billedbog.