Jeg skifter bilmusik hver måned.
Børnenes første favorit er Sorten Mulds Ravnen, eller som de siger: Skal vi ikke høre etterdiscen, sekseren. Dens lydmalerier forbliver overraskende moderne, synes jeg. Det er svært at høre, at Ravnen har 15 år på bagen.
Jeg har aldrig rigtig fået smag for Gustav Holts Planeterne, men nu får den så en chance i bilen. Til børnene har jeg solgt den som en forløber for musikken til StarWars. Det kan jeg selvfølgelig ikke vide, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at stjernekrigskomponisten ikke har lyttet til denne her først.
Februar-status: Mika var et stort hit. Bossanovaen gled så godt ind, de begyndte ligefrem at nynne visse bossanova-standarder, så derfor prøver jeg nu bossa i en anden udgave kombineret med lidt mere moderne electronica-lyd. Sønnen fandt i øvrigt på falderebet ud af, at han synes godt om Lloyd Webbers symfoniske variationer over Paganini-temaet.
Mere musik i bilen.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment