Jeg glæder mig.
Stort set hver weekend siden nytår har stået i vinbeskæringens tegn. Nu er det slut. Denne weekend kan vi endelig forlade bjerget og køre et andet sted hen.
Hurra.
Vi skal til en anden landsby. Den ligger i Picardiet nær Beauvais, og der bor Alains bedste ven og hans familie: Kone, søn og datter og dem skal vi udveksle julegaver med... hmm...
Det bliver dejligt at spise noget god fransk landkost og dele et par flasker af det bedste, denne egn har at byde på. Det må vist blive den med den brune etiket.
På vejen skulle vi gerne nå et besøg i Chantilly. Creme Chantilly betyder flødeskum på fransk, men der ligger også et kendt slot, hvor man kan bese et kunstværk fra den franske renæssance: Les tres riches heures du duc de Berry, der fremstiller livet i 1400-tallet i detaljer de mest fantastiske farver, jeg kan forestille mig. Hvor jeg dog gerne vil se det, og hvor det dog bekymrer mig, at hjemmesiden ikke nævner det.
Dette land bruger jo at udlåne kunstværker. Jeg må vel slå mig til tåls med, at jeg trods alt bor i nærheden af Chantilly, hvis det nu ikke er hjemme i morgen.
Det viser sig, at der også er både væddeløbsbane og et hestemuseum i åbenbart verdensberømte staldbygninger blandt seværdighederne i Chantilly. Hesteshows og ingen vej udenom, selvom der tilsyneladende ikke er ponyridning på stedet.
Det er gået op for mig, at vi måske ikke fået indpasset vores datters interessefelter nok i vores familieliv. Det lyder sikkert helt banalt, og hvor sikre interesser kan en treårig overhovedet have?
Ret sikre, er min erfaring.
Vi er derfor i de sidste fire-fem år gået aktivt efter musik på grund af min søns interesse, som var overbevisende tydelig allerede i 2-års-alderen. Det er på de år blevet så stor en del af vores fritidsliv, at jeg mærker, hvordan jeg lige skal træde et skridt tilbage for at skaffe overblik og plads til noget andet.
Datteren er formentlig også musikalsk, men hun er også meget kropslig og glad for dyr, og det var grunden til, at jeg er begyndt at spore hende ind på heste. Ingen kan være mindre hestegal end jeg, men meget tyder på, at det passer hende godt.
Så nu siger jeg "se", når vi kører forbi en pony. Går op og besøger æslet, når vi nu kommer til Picardiet. Det er godt nok ikke nogen hest, men det går s'gu nok alligevel. Jeg er begyndt at lave hestebog, ligesom jeg i sin tid lavede musikbøger med sønnen. Scrapbøger.
Jeg lavede kun den første. Han har selv klippet og klistret de næste fem, og de hører stadig til hans kæreste godnatlæsning. Det er vel at mærke bøger med side op og side ned plastret til med billeder af trommesæt og bækkener og sågar forskellige pedaler og kabler. Vi hentede kataloger fra Yamaha i butik-musikker undskyld musik-butikker. De sider får han dog lov at studere selv. Der er jeg stået af.
Nu har datteren så fået en hestebog. Mon ikke, det skulle være muligt at knipse et par sider til den i Chantilly?
Jeg glæder mig allerede. Jeg har altid elsket disse ret spontane ture i weekenden. Jeg tror ikke et liv er nok til alt det, der er at se på i Frankrig. Om et dage ved jeg, om Chantilly er iblandt, eller om man skal nøjes med skummet.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Den slags kunstværker ville også lige være noget for mig!!! Jeg har aldrig været på "flødeskums"-slottet; for som du siger, så kan man bruge et helt liv på at se, alt der er at se i Frankrig.
Selvom du ikke nåede det denne gang - så når du det helt sikkert en anden dag. Og det er nok ikke det mest forenelige med mindre børns interesser!
Min nevø havde en stor passion for traktorer, da han var 2 år - men det er altså blevet afløst af dino'er og alt muligt andet... og han kan vel ikke blive dino-passer? Den anden var forelsket i elefanter - det er dog mere brugbart men på andre breddegradder!
Jeg ved ikke, hvornår man udvikler den slags interesser - men det lyder da absolut som om, at din søns musikinteresse er reel!
Og heste er jo noget nemmere at forelske sig i en slanger eller andre eksotiske dyr!
Hav en dejlig uge :-)
føj da, hvis ens børn - eller hvem man nu bor sammen med - skulle gå hen og forelske sig i slanger.
jeg har faktisk hørt fra en mormor herfra, der bor i skovbrynet, at der af til er eksotiske dyr i skoven. de bliver åbenbart sat ud af folk, der ikke gider have dem som kæledyr - eller hvad det er - mere. jeg har ikke rigtig haft lyst til at tjekke med skovbetjenten. hun er gift med en skovhugger. uf...
vi så dino'er - kun skeletter i Oxford for et par siden - T Rex gjorde et vist indtryk. Den er pænt stor, når man er fire år.
traktorer og dino'er og elefanter er gode sunde børneinteressser, skulle jeg mene. min datter kan godt lide dino'er. det er meget sjovt, at børn kan tænde så fanatisk på et eller andet... der er alligevel mange, der har et eller andet, de synes er særligt interessant.
sønnens musikinteresse er helt særlig, det har jeg altid været overbevist om. jeg ved godt, at det lyder vildt at sige, at man er født med det, men det er jeg meget tæt på at mene for dem begge to.
til gengæld tror jeg, at det er mere tilfældigt, om man opdager det så tidligt.
min datter har jeg ræsonneret mig frem til ud fra, at hun er overvældende voldsomt glad for dyr og så er hun meget kropslig. hun kan godt lide at mærke andre meget, og derfor forestillede jeg mig - der selv overhovedet ingen fornemmelse har for heste - at det kunne være rart for hende at mærke en stor krop tæt ved sig.
hun er nu kun knapt fire og jeg ved da ikke om det er hendes store passion, men jeg kan mærke, at det er meget rart for hende at få et felt i familien, der kun er hendes.
hun er også musikalsk, blot ikke fanatisk optaget af det som sin bror, der brugte det meste af tre år kun på musik. først omkring fem års alderen udviklede han andre interesser.
tilfældigvis hørte vi en lille bid af en orgelkoncert i en katedral i carcassonne da han var knapt to, og han var helt vild og talte om musik resten af den uges ferie hver gang han så en kirkelignende bygning. jeg fandt hans reaktion ret bemærkelsesværdig, fordi orglet for mig var voldsomt for sådan en lille stump dreng.
derfor gik jeg i gang med at introducere ham lidt mere systematisk for forskellige felter indenfor musik, og han har labbet alt i sig. jeg har også gjort et nummer ud af at finde gode musiklærere til ham.
hvis man virkelig elsker dino'er over alt andet så ender man vel med at lave de der dino-udstillinger, der rejser verden rundt eller Jurassic Park eller noget tredje.
det er ikke så vigtigt for mig længere at se det hele... det var det engang... men jeg synes, det er super dejligt at se noget en gang i mellem.
det er lidt som at generobre sit liv, som ellers har været besat af børn 24/7. det er det jo så stadig væk, men det er nu dejligt at genoptage aktiviteter fra før i tiden.
Mange hilsner
Solveig
Post a Comment