Gag-øgler hedder de - en indlysende fordanskning af det franske gargoyles, og disse tre fine fyre er købt til at bortjage sorg og bekymring.
De er bevæbnet med både smil i mundkrogene og morsomme fagter, og går sikkert heller ikke af vejen for at falde på halen, hvis det er, hvad der skal til.
For at være helt ærlig har jeg faktisk lidt svært ved at gå af med dem.
Jeg har også selv brug for lyspunkter... men evigt ejes jo kun det tabte, så jeg har besluttet, at den første får lov at gå i eftermiddag til en, der godt kan have brug for den, og som jeg gerne vil give den til.
Eller også må jeg på et nyt raid hos keramikeren Lotte Blom,, der har solgt mig nogle af Randi Platz' sjove sager.
Nogle timer senere: Den lille fætter med den blå hale har nu forladt sit ellers kærlige hjem. Han er foreløbigt flyttet nogle gader væk, men jeg har indstillet mig på, at det nok kun er et spørgsmål om tid, før han ender i en behagelig udkant af byernes by.
2 comments:
Hej Solveig,
Gag-øgle??? Hvad er det for et fjollet navn??? Det har jo intet med ordets oprindelse at gøre - og det er jo ikke nødvendigvis øgler, sådan nogle gargouilles.
Jeg er vilde med dem - jeg kigger altid opad; tager billeder af dem og tænker på, hvordan de har indgydet skræk og rædsel i middelalderens kirkebesøgende - med løfte om al det skrækkelige, der ventede dem, hvis de ikke 'opførte sig ordentligt' ;-)
Har du i øvrigt læst den bog, der er udkommet for nylig, der hedder The Gargoyle? Hvis du kan lide figurerne vil du sikkert kunne lide den roman!
http://nilleslitteratur.blogspot.com/2009/03/gargoyle-andrew-davidson.html
Hav en dejlig dag!
Hej Nille
Tænk, synes du det er fjollet? Mig morer fordanskningen... men skidt med det... jeg for straks ind på din bogblog og læste om bogen. Den lyder superspændende.
Jeg er også fascineret af disse fremstillinger af det onde... det onde findes jo også på nogle af kalkmalerierne i danske kirker. Vi har af og til set nogle grumme eksempler, når vi tilfældigvis har holdt sommerferie et sted, hvor en kirke tilfældigt var åben.
Det sjove er jo, at på en eller anden måde er det onde tit mere spændende og fascinerende end det gode, der godt kan blive lidt fadt i længden.
I Reims er der jo en smilende ærkeengel, som er rigtig fin, men det er tit, at den er dækket til. Domkirken er under konstant restaurering.
Mange hilsner
Solveig
Post a Comment