Madame la Présidente

"...hvis jeg bliver spurgt... hvis jeg er bedst placeret for, at partiet kan vinde..."Ségolène Royal til ugebladet Paris-Match, september 2005.


De foerste smaa hop paa stedet i det lange loeb om, hvem, der skal afloese Jacques Chirac som Frankrigs naeste praesident, er i fuld gang.

Hidtil har kampen mellem centrum-hoejre regeringens to skarpeste profiler, den aristokratiske ministerpraesident Dominique de Villepin og den haardtslaaende indenrigsminister Nicolas Sarkozy, faaet flest spaltemilimeter. Men et nyt tema presser sig paa: Muligheden for, at franskmaendene skulle vaere parate til at stemme en kvinde ind i Elysée-palaeet.

En kvindelig praesident
Den stramme forsvarsminister MAM, Michèle Alliot-Marie, naevnes i den forbindelse. Tilsyneladende mest for at demonstrere, at regeringspartiet UMP skal ogsaa kan stille med et kvalificeret, kvindeligt bud. Men ingen tror vist rigtig paa hendes reelle muligheder.

Anderledes er det med socialisten Ségolène Royal, der spurter frem i den ene meningsmaaling efter den anden. Oven i koebet tipper saavel den hoejreradikale Front National-leder, Jean-Marie Le Pen, som den socialistiske, graa eminence, Jacques Attali, Ségolène som den foerste, kvindelige praesident i Frankrig.

Modsat mange andre franske politikere forstaar hun at udtrykke sig i dagligdags vendinger, som folk kan forstaa. Paa trods af, at ogsaa hun har papir fra Ecole Nationale d'Administration (ENA), der stort set har monopol paa at udklaekke den franske elite. Hun braender igennem paa tv, og er kendt som en dygtig taler.

Topper i maalinger
Forloebne soendag toppede Ségolène Royal i hele to maalinger. I dagbladet Le Parisien foretrak 42 procent saaledes ifoelge en maaling fra instituttet CSA Ségolène Royal som socialisternes topkandidat fremfor tidligere ministerpraesident Lionel Jospin (24 procent) og tidligere kulturminister Jack Lang (20 procent)

I en maaling fra IFOP, ligeledes offentliggjort soendag i avisen Le Journal du Dimanche, fandt 53 procent af de adspurgte, at Royal har den noedvendige "statur til at være praesident for republikken", mens 39 procent mente det samme om tidligere finansminister Dominique Strauss-Kahn og 36 procent mente, at Jack Lang har den noedvendige pondus.

"Hun har aktiver som alle franskmaend kan genkende: mod, oprigtighed og evnen til at regere", topper Francois Hollande op overfor det franske nyhedsbureau, AFP

Og han maa jo kende sin partner, moderen til deres faelles fire boern, bedre end nogen anden, ikke sandt? Det britiske dagblad The Independent beskrev i oevrigt i efteraaret Ségolène og Francois som et unikt power couple, fordi de - modsat eksempelvis Tony og Cherie i Storbritannien og i hvert fald tidligere Bill og Hillary i USA - begge har og har haft succesfulde, politiske karrierer paa lige fod.

Paa afstand af problemerne
I det maanedlige politiske barometer, som TNS-Sofres laver for Le Figaros magasin passerede Royal i aarets foerste maaling med 49 procents opbakning baade de Villepin (46 procent) og Sarkozy (45 procent) i popularitet.

Men i den henseende sidder den populaere socialist ogsaa - som praesident for regionen Poitou-Charentes - behageligt langt vaek fra kompromitterende, nationalt skidt som arbejdsloesheden, efterspillet ovenpaa urolighederne i november, gaelden og måske vaerst af alt det almindelige og meget udbredte mismod.

Selv varer Ségolène Royal sig klogeligt mod at kommentere. "...hvis jeg bliver spurgt... hvis jeg er bedst placeret for, at partiet kan vinde..." loed saaledes hendes yderst forsigtige svar i det interview med ugebladet Paris-Match, der skoed hele den kvindelige kandidatsnak i gang i efteraaret.

Kometen noejes med at gribe sit politiske liv anderledes an end de andre socialister. Da alle PS-pingerne saaledes forleden drog til landsbyen Jarnac, oven i koebet i Royals sydfranske region, for at aere socialisternes naermest helgenkaarede praesident, afdoede Francois Mitterand, valgte den regionale leder i stedet at flyve til Chile for at lade sig fotografere med den nyvalgte praesident, Michelle Bachelet, Sydamerikas foerste kvindelige statsleder.

"Mit hjerte og mine tanker" vil vaere i Jarnac, sagde Royal og erklaerede oven i koebet, at Francois Mitterand ville have truffet det samme valg som hende. (Laes mere her.)

Beskrives som letvaegter
Nu er meningsmaalinger selvfoelgelig ikke andet end en hurtig finger i jorden. Meget kan endnu ske, og det er ikke noedvendigvis nogen fordel at være mediedarling i det kaploeb om praesidentposten, der endnu ikke er officielt floejtet i gang.

I en kommentar i dagbladet Libération beskriver den politiske kommentator, Alain Duhamel, Ségolène Royal som en foreloebigt politisk letvaegter. Han sammenligner hende med andre socialistiske bud, der alle har staaet i spidsen for tunge ministerier som finans og stat, og med en Angela Merkel, nytiltraadt tysk kansler, der har været de kristelige demokraters leder i en aarraekke, og har udkaempet store, politiske slag, inden hun omsider kunne flytte ind på kanslerkontoret. (Laes kommentaren her.)

Men forfriskende er det da med et kvindeligt bud. Ogsaa selvom Ségolène Royals store popularitet indtil videre meget vel kan have mere at goere med franskmaends velkendte traethed af de saedvanlige og kompromitterede Tordenskjolds soldater i ministerierne end med hendes reelle chancer for at blive praesident.


Fakta: Ségolène Royal er 52 aar. Hun blev valgt til Nationalforsamlingen i 1988. Som Mitterands protegé var hun miljoeminister i 1992, dog i mindre end et aar. Siden har hun kun haft sekundaere regeringsposter. Udover stillingen som regional leder sidder hun ogsaa i Nationalforsamlingen for departementet Deux-Sèvres.