Efter nej'et

De kommende dage vil jeg bekendtgoere mine beslutninger vedroerende regeringen og dens prioriteter. Den franske praesident, Jacques Chirac, i en direkte tv-tale kort efter afgoerelsen af afstemningen den 29. maj 2005.



Det franske Non er landet med bulder og brag - og hele 55 procent af vaelgerskaren bag sig. Nu er saa jagten paa syndebukke sat ind i Frankrig.

Spekulationerne om den upopulaere ministerpraesident, Jean-Pierre Raffarins, snarlige afgang begyndte allerede i midten af sidste uge. I aftes - i en direkte tv-tale - erklaerede den franske praesident, Jacques Chirac, sig saa indirekte parat til at ofre sin ukarismatiske foerstemand. Oppositionen sigter hoejere.

Nederlag for ja-floejene
Socialisterne - eller rettere sagt lederen af ja-halvdelen af partiet, Francois Hollande - gik i sin tale efter nej-sejren direkte efter foererulvens strube. Offensivt kraevede socialistlederen konsekvens: sin politiske modstanders afgang.

Det er der dog ingen, der forventer, ligesom det formentlig ogsaa bliver vanskeligt at finde vaelgere, der er naive nok til at tro, at monsieur Hollande selv skulle kunne finde paa at drage nogen konsekvens af sin egen anbefaling af et ja.

En de Gaulle ville vaere gaaet af efter en saa sviende kindhest fra vaelgerne. Men i dag stoebes politikere i teflonforme, derfor venter franskmaendene nu kun paa en regeringsomdannelse. Altsaa hvad man kan betegne som et mindstemaal af rimelighed, efter at under-Frankrig har forkastet den politiske, den oekonomiske og den intellektuelle elites ja.

Imens rejser der sig en stribe spoergsmaal i nej'ets klare koelvand. Både på nationalt og EU-plan.

Hvem stemte nej?

Hvorfor stemte de nej?

Hvilken betydning faar det franske nej for de oevrige EU-lande?

Hvordan vil det franske nej paavirke hollaendernes afstemning onsdag?

Hvilken betydning vil nej'et faa indenrigspolitisk i Frankrig?

Fortsat ja til Europa
Det er blevet og bliver sagt igen og igen, at dette nej ikke skal opfattes som et nej til Europa. Frankrig er en af den oprindelige Kul- og Staalunions grundlaeggere og desuden en konstant drivkraft i udviklingen af det nuvaerende EU. Fakta, som mange franskmaend er vaeldigt bevidste om.

Og kun meget faa stiller i dag spoergsmaalstegn ved, om Frankrigs plads er i EU. I en meningsmaaling fra instituttet Ipsos erklaerer saaledes syv ud af 10 franskmaend sig fuldstæaedigt eller temmelig positive overfor den europaeiske konstruktion som saadan. Mere hos Ipsos.

Og praesident Chiracs budskab i aftes var da ogsaa i overensstemmelse med dette oenske:

"Jeg vil sige til Dem og til vore europaeiske partnere, og Europas folk, at Frankrig bliver paa sin plads (i EU red.), samtidig med at det vil respektere sine forpligtelser. Det vil jeg sikre." (Resten af talen hos BBC .)

Til gengaeld boer Elitefrankrig maaske tage resultatet til efterretning. Det er nemlig for en meget stor del den oevrige del af befolkningen, der har afvist traktaten.

Nej'et fra neden
Analyseinstituttet Ipsos har studeret nej'ets fysiognomi, og der tegner sig et helt klart billede af nej-sigeren: Den franske mand og kvinde - omend faerre - i den arbejdsdygtige alder, med enten ingen, lidt eller aeldre uddannelse bag sig og for manges vedkommende bosiddende uden for de stoerre byomraader.

Jasigerne finder man i hoej grad blandt pensionister, studerende og folk med liberale erhverv og i hoejere lederstillinger. Altsaa enten det man kan kalde magtens cirkler eller folk, der staar udenfor, enten fordi de er pensionerede eller endnu ikke er rykket ind paa arbejdsmarkedet.

På et interessant punkt adskiller den franske nejsiger sig dog fra den danske. I Frankrig er der flere modstandere blandt mændene end blandt kvinderne.

Flere grunde til nej
De franske vælgere har haft adskillige grunde til at sige nej. Nedenstaaende er et udvalg af grundene til at stemme nej:

For UMP-vælgere (Chiracs konservative parti) har 56 % af nej-sigerne stemt nej, fordi de er imod Tyrkiets mulige optagelse i EU.

For UDF-vælgere (liberale) og PS-vælgere (socialister) har henholdsvis 63% og 54% valgt at stemme nej, fordi de er utilfredse med den aktuelle økonomiske situation i Frankrig.

For PCF-vælgere (kommunister) har 57% stemt nej til en traktat, der efter deres opfattelse var for liberal.

For grønne vælgere har 55% stemt nej for at kunne genforhandle sig til en bedre traktat.

Blandt vælgere hos de to ekstreme hoejrepartiet Front National og Movement National har 38% stemt nej i protest mod præsident Chirac og den siddende regering.

Find flere tal hos Ipsos.

Holland til valg
Den 1. juni er det hollaendernes tur til at stemme. Ligesom i Frankrig har de hollandske nejsigere i meningsmaalinger haft solide tocifrede forspring.

Modsat de franske politikere, der syntes helt at have opgivet kampen faa dage foer valget, tilskynder den hollandske ministerpraesident Jan Peter Balkenende sit folk til at se stort paa det franske nej.

"Der er saa meget mere grund til at stemme ja, saa der er lidt fremskridt at registrere", siger han ifoelge BBC's hjemmeside.

Den hollandske folkeafstemning er ikke bindende som den franske, men et flertal af de hollandske politikere vil stemme i henhold resultatet, hvis mere end 30 procent af vaelgerne stemmer. I Frankrig naaede den op paa 70.

EU i limbo
Det franske nej efterlader ikke mindst EU i limbo. Ni medlemslande - herunder Tyskland - har allerede godkendt forfatningen. (Mere hos norske VG.)

Formanden for EU-kommissionen, José Manuel Barroso, siger ifoelge BBC at udfaldet udgoer "et alvorligt problem" og at ingen umiddelbart er parat til at genaabne forhandlingerne. (Mere hos BBC.)

Naeste EU-topmoede finder sted i midten af juni lige foer det kommende, britiske formandsskab tager over per 1. juni. Man maa forvente, at det bliver her, at den foerste del af kastanjerne skal balanceres ud af ilden. Retningen er ikke til at faa oeje paa i dag.